Jesper Petersen

Frihed og rollemodeller

Denne artikel undersoger to typer af litteraere karakterer, som skabes i Rushy Rashids Et loft af sloret (2000), Ozlem Cekic’ Fra Fotex til Folketinget (2009) og Geeti Amiris Glansbilleder (2016). Den forste type er den muslimske kvinde som forbillede for kvindekamp, og den anden er patriarken som produceret af, hvad muslimske debattorer har kaldt “rygtesamfundet”. Forfatterne fremstiller den sakaldte indvandrerkvinde som staerk, bemyndiget og forbilledlig, hvilket muliggor nye narrativer, hvor hun kaemper for kvinders ligestilling snarere end at vaere en undertrykt indvandrerkvinde. Patriarken fremstilles samtidig som et produkt af rygtesamfundet snarere end som ophavsmanden hertil, hvilket aendrer de magtdynamikker, som forfatterne har vaeret underlagt i deres opvaekst. Det vil sige, at fokus skubbes fra patriarken som karakter til rygtesamfundet. Islam er kun perifert behandlet af Rashid og Cekic, mens religionen spiller en lidt storre – men stadig marginal – rolle hos Amiri. Ingen af forfatterne tilskriver islam en formativ eller determinerende rolle for rygtesamfundet. Rashid og Amiri skriver tvaertimod, at islam misbruges af muslimer til at fastholde rygtesamfundet, som grundlaeggende strider imod islamiske vaerdier, mens Cekic italesaetter islamiske vaerdier som almindelige menneskelige vaerdier.