Niels Kayser Nielsen

Idrætslitteratur 1997-98 – en oversigt

aktuelt at diskutere historien og historieskrivningen, hvorledes opfattes besættelsestidens historie, hvad ved unge mennesker om holocaust, er den unge generation historieløs, bør den såkaldte PET-undersøgelse ikke følges op af en historisk analyse, for nu blot at nævne nogle eksempler. Ved udgangen af 1997 udgav DGI Verner Bruhns velskrevne bog Det skæve træ. Træk af ungdomsforeningernes og gymnastikforeningernes historie efter 1945. DGI er ikke historieløs, her vedkender man sig traditionen for blandt andet at kunne forny sig. Med Det skæve træ står man godt rustet til kvalificeret at sammenholde gamle og nye synspunkter fra De Danske Ungdomsforeninger (DDU), De Danske Gymnastikforeninger DDG, De Danske Gymnastik og Ungdomsforeninger (DDGU) og De Danske Skytte Gymnastik og Idrætsforeninger (DDSG&I), hvor alle disse tidligere hovedforeninger nu indgår i DGI. I bund og grund er det meningsløst at tale om historieløshed al virksomhed er historisk betinget, man kan så være sig dette mere eller mindre bevidst og i den forstand forholde sig til historien. En populær måde at forholde sig til historien på, har været udgivelsen af jubilæumspublikationer. I Danmark har dette i 1998 ført til to publikationer om idrættens uddannelseshistorie. Antologien Een Time Dagligen. Skoleidræt gennem 200 år redigeret af Ivar BergSørensen og Per Jørgensen er blevet til på baggrund af, at det i 1998 var hundrede år siden, man afholdt det første et-årige gymnastikkursus under Statens Lærerkursus. Skoleidrættens historie behandles i anatologien ud fra en samfundshistorisk tilgang, hvorved det fremgår, at henholdsvis en dannelsesmæssig og sundhedsmæssig tilgang med varierende tyngde har haft betydning for legitimeringen af skoleidrætten. Også Gymnasieskolernes Idrætslærerforening har kunnet fejre jubilæum, halvtreds år er det blevet til. I antologien Når kroppen lytter og hjertet banker. Gymnasieskolernes Idrætslærerforening 1948-98 redigeret af Niels Vogensen får man et indblik i de pædagogiske diskussioner og udviklingsprojekter, der har optaget idrætslærerne i gymnasiet igennem de sidste halvtreds år. Idrætsundervisningen i gymnasiet er selvfølgelig ældre end halvtreds år, men om dette kan man blandt andet også læse i den førstnævnte jubilæumspublikation. I 1997 kunne Sveriges Centralförening för Idrottens Främjande fejre 100-års jubilæum. Dette jubilæum udgør baggrunden for en populærhistorisk og rigt illustreret fremstilling Hundra år i idrottens tjänst ved professor Jan Lindroth, Stockholms Universitet. På omkring hundrede sider kan man få et godt indblik i svensk idrætshistories hovedlinie. Andre sider af nordisk idrætshistorie bli-